Vores elevheste på Skagen Rideklub
Uden vores fantastiske elevheste, var Skagen Rideklub ingenting.
De er med til at give vores nye ryttere en indsigt i hvad det vil sige at have med heste at gøre og foruden det, skaber de mange minder og glæde ved de ryttere som omgås dem til dagligt.
Hvad vil det sige at have part?
Hos Skagen Rideklub kan du erhverve dig enten en halvpart eller en helpart. Det betyder at du kan vælge om du ønsker at dele parten med en anden (hver anden uge) eller om du ønsker at have parten helt for dig selv. Når man har part på en af vores skoleheste, så har du hesten som var det din egen og har derfor ansvaret for at den bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.
Vores skoleheste bliver brugt 2-3 gange om ugen til undervisning, hvor det som part er obligatorisk at modtage minimum en undervisningstime om ugen (foruden ferier og helligdage).
Udover at du vil omgås din part til dagligt, så vil du også lære at håndtere og omgås andre heste. Du lærer simpelthen hvad det vil sige at have med heste at gøre og udover en super sund og ansvarsfuld hobby, så vil du også blive en del af et stort fællesskab hvor ligesindede indenfor hesteverden vil stå klar til at hjælpe og vejlede dig.
Som ny partshaver, vil du blive hjulpet godt på vej og de partsansvarlige vil sætte jer godt ind i tingene, inden man påbegynder sin part. Der vil derudover fremlægge en partshåndbog (hjælp og vejledning til parterne), en partskontrakt og en tjekliste over de daglige arbejdsopgaver.
Så tøv ikke med at kontakte os hvis du har en drøm om at erhverve dig en part på en af vores skønne skoleheste 😊
Hvad koster det at have part?
Halvpart
650,00 pr. måned (pony)
850,00 pr måned (hest)
Helpart
1.300,00 pr. måned (pony)
1.700,00 pr måned (hest)
Obligatorisk undervisning
400,00 pr. måned v. Jan Søgaard (Øvede)
250,00 pr. måned v. Simone Pedersen (Nybegynder)
Medlemsskab af klubben (u.18 år) 200kr. halvårligt
eller
Medlemsskab af klubben (o.18 år) 250kr. halvårligt
Solo - Søger en halvpart
Alder: 01.01.2018 (6 år)
Køn: Vallak
Højde: 125 cm
Race: Irish Cob
Jeg hedder Solo og Skagen Rideklub har været mit hjem lige så længe som min bedste ven Jimmy. Vi ankom nemlig samtidig og har været uadskillelige lige siden. Jeg er en charmerende pony, som elsker at blive nusset omkring af mine parter, men jeg elsker også at lege dagen lang med Jimmy ude på folden. Udover mit charmerende overskæg, så syntes jeg selv at jeg er en lille dressur mus, men springning er nu også meget sjovt. Mine parter er også søde til at tage mig med på eventyr i skoven og det syntes jeg nu også er meget hyggeligt 😉 Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg ikke så god til at holde min hvide pels ren, af den ene grund at så får jeg flere hyggelige stunder med mine parter.
SS Nice Coolibri (SISI)
Alder: 01-12-2011 (13 år)
Køn: Hoppe
Højde: 148 cm
Race: Dansk Sports Pony
Mit navn er SS Nice Coolibri (Sisi) og jeg kom til Skagen Rideklub i juli måned i år. Jeg har to søde parter allerede som elsker at give mig en masse kærlighed og opmærksomhed. Derudover er min store passion spring og det har jeg prøvet massere af gange ude på de store springbaner rundt omkring i Danmark. At ride en tur i skoven med mine parter er også meget hyggeligt.
Jeg står på fold sammen med Solo og da han er ligeså madglad som jeg er, så passerv i nok meget godt sammen 😉
Bella Sky
Alder: 30.06.2014 (10 år)
Køn: Hoppe
Højde: 171 cm
Race: Dansk Varmblod
Mit navn er Bella Sky og jeg er en DV hoppe som kom til Skagen Rideklub i august 2023. Jeg er en vaske ægte dressur stjerne og er nok mest til den øvede rytter. Udover at jeg elsker at præstere til undervisningstimerne, så elsker jeg også når mine parter bruger tid sammen med mig på staldgangen, i naturen eller på en dejlig gåtur.
Jeg har fået 3 føl i mit 10 årige liv og derfor holder jeg også et vågent øje med mine fold kammerater Solo og Jimmy, som nogle gange leger for vildt efter min smag. Men så er det godt at de har mig til, at stoppe dem inden det bliver for vildt 😉
Der skal lyde en stor tak til
Lions Skagen-Anna Ancher
&
Søger en halvpart
Princess Soul (Princess)
Alder: 08-04-2019 (5 år)
Køn: Hoppe
Højde: 165 cm
Race: Fuldblod
Jeg hedder Princess Soul og kom til Skagen Rideklub i august måned 2024. Jeg skulle egentlig være blevet brugt som galophest, men det var hyggeligere at stå inde i boksen og kigge på at de andre løb om kap end selv at gøre det 😉 Derfor skulle jeg ikke gå som galophest.
Hos Skagen Rideklub har jeg mig en sød part som rider undervisning på mig, hygger og nusser med mig og giver mig en masse kærlighed og snacks. Det kan jeg godt lide!
❤️ Derudover har jeg fundet ud af at det er meget sjovt og slet ikke farligt, at ride i skoven. Jeg går lige igennem alt hvad der er af forhindringer, for jeg syntes bare at det er mega sjovt derude.
Vores underviser fortæller at jeg sagtens kan blive en god hest til dressurøvelserne, hvis man bare er lidt erfaren. Så det skal jeg nok også blive god til.